Vi havde på forhånd gjort os en masse overvejelser med fokus på de vinkler vi gerne ville belyse. Vi har brugt den kvalitative metode til at interviewe hende, hvor vi har gået i dybden og fokuseret på problemet som eventuelt kan løses gennem ny indsigt. Det er ikke noget der kan generaliseres - de svar vi fik fra hende er nogen, som ikke kan generaliseres. Vi kan derfor ikke gå ud fra, at alle diabetikere er sådan. Vi valgte den kvalitative metode, fordi vi netop kunne gå i dybden med et individuelt interview med primærsygeplejersken, hvor vi kunne få lov til at få større indsigt i borgeren som person og hans sygdom.
De overvejelser vi gjorde os i forhold til interviewet var, at vi ikke ville dokumentere skriftligt på computeren samtidig med hun fortalte, fordi vi følte at vi ville være fraværende og der kunne ske fejlkilder, hvis vi ikke fik det hele med eller glemte noget. I stedet valgte vi at lyd-optage samtalen og filme hele interviewet (selvfølgelig med hendes samtykke), så vi hele tiden vil kunne gå tilbage og lytte til hvad hun helt præcist sagde - og også fordi vi ville bruge filmen til kommunikationsøvelsen vi skal have d. 30/3 med vores vejleder.
Formålet med interviewet: At lærer borgeren bedre at kende set ud fra sygeplejersken perspektiv og få svar på problemstillinger vi var i tvivl om.
Målgruppen: At lærer vores borger bedre at kende.
Modtageren: Os som gruppe, så vi kan arbejde videre med det vi fik indsamlet.
Hvilke beslutninger forventes interviewet at afføde: Vi forventede at lærer borgeren at kende på et dybere plan. Det er en andenhåndskilde, da vi ikke har informationerne direkte fra borgeren, men fra sygeplejersken.
Tidsramme: Vi havde sat en time af til interviewet, fordi tidsrammen kunne give os de nødvendige svar ud fra vores spørgsmål.
Hvilke temaer var centrale: Borgeren som person (for at lærer ham bedre at kende, få en introduktion af ham), om borgerens hjem (rettigheder, tilbud og udfordringer ift. hans hjem), borgerens helbred (forebyggelse af sendiabetiske komplikationer, egen sygdomsindsigt og hvilke samarbejdspartnere der var med inde over) og ensomhed (føler han sig ensom, besøgsven, interesser/oplevelser).
Vi holdte interviewet i enerum, så sygeplejersken ikke blev forstyrret og havde ro omkring sig til at fortælle. Vi lyttede, og viste interesse til sygeplejersken, mens hun fortalte. Under selve interviewet varierede vi mellem åbent og lukket kropssprog, fordi vi skulle bruge det til vores kommunikationsøvelse. Vi havde informeret hende på forhånd om, at vi ville sidde med lukket kropssprog nogen gange, men vi gjorde det ikke under hele interviewet - blot i starten af interviewet, så vi kan vise det til vores kommunikationsøvelse i morgen.
Inden vi gik i gang, gav vi hende en kort introduktion til hvad vi ville spørge hende om, og da vi var færdige havde vi en afslutning, hvor vi spurgte ind til hvordan HUN syntes at interviewet var gået.
Lige et billede af os, hvor vi ankom til samtale med sygeplejersken. Vi var meget spændte på at møde hende 👭😀
Evaluering af kommunikationsøvelsen:
Vi synes øvelsen gik rigtig godt. Det var en smule grænseoverskridende at se og høre sig selv på film, men filmen blev alligevel bedre end hvad vi troede. Vi havde prøvet at vise både god og dårlig kommunikation, fordi vi gerne ville vise hvordan det hænger sammen med kropssproget - både hos os selv, men også hos primærsygeplejersken. Vi snakkede om, hvor meget nonverbal kommunikation og øjenkontakt betyder og kan gøre for hele interviewet. Vi snakkede om hvor vigtigt det er med en god indledning og afslutning, så situationen bliver behagelig at være i for alle parter. Calgary Cambridge modellen er en god vejledning til et godt interview, som vi fremover vil bruge - også når vi skal ud og møde patienter.
Det vi kunne gøre bedre til næste gang er ikke at stille flere spørgsmål på én gang, da vedkommende der bliver interviewet ikke får tid til at tænke og koncentrere sig om det ene spørgsmål ad gangen. Det kan hurtigt blive forvirrende på denne måde. Ydermere lærte vi også, at hypotetiske spørgsmål kan være gode, da det giver vedkommende mulighed for virkelig at reflektere og tænke over spørgsmålene.
Kommunikationsøvelsen ift. vores borger:
Vi lærte at aktiv lytning er en vigtigt ingrediens for god kommunikationen. Herunder kommer det nonverbale og verbale. Under det nonverbale finder man ens kropsholdning, øjenkontakt, ansigtsudtryk, små nik mm. Dette viser bl.a. man er tilstede, lyttende og at man har tid til borgeren. Det verbale kan være at opmuntre borgeren, spørge ind til det han fortæller, sammenfatte det han har fortalt. Alt dette kan forbedre kommunikationen mellem den professionelle og borgen. Så han føler sig tryg, respekteret, imødekommet og føler han bliver lyttet til. Dette kan føre til han åbner sig mere op overfor den professionelle.
(23)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar