Teori

Navne på mulige teoretikere 

Benner & Wrubel: De er imod en mekanistisk tilgang til sygepleje. De mener ikke, at man kun skal anerkende naturvidenskaben, men også se mennesket bag. Mennesket skal ikke ses som et apparat. De har en fænomenologisk tilgang til sygeplejen. De synes, at mennesket skal være i fokus frem for sygdommen. De mener at krop og sjæl, hænger sammen, og at man ikke kan adskille det fra hinanden. Praksis er uforudsigelig og ukontrollerbar, da alle mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på forskellige situationer. Sygeplejersken ser og sanser den enkelte og hver patient er unik. De ligger vægt på patientens egen opfattelse af sygdomme og har lidelse i fokus. (6)

Benner og Wrubel har nogen vigtige områder, og vi har valgt at fokusere på 3: Mestring, temporalitet og situation. 

Mestring:  Processen i mestring er, at finde mening og sammenhæng i det nye liv efter tabet/sygdom eller en trussel. Her vil man ikke sætte det instrumentelle i fokus, men i stedet være der for patienten og være anerkendende. (6) Vores patient har i dette tilfælde brug for omsorg fremfor måling af værdier. 

Temporalitet: Tiden forståes, som fortid, nutid og fremtid. Dvs. at vi er i tiden, påvirket af fortid og nutid og har tanker om fremtiden. Det man har oplevet i fortiden påvirker en i nutiden og i fremtiden. I forhold til vores patient, er vi nødt til at ændre hans måde at tænke på i nutiden, for at vi kan ændre hans fremtid og fremme livskvalitet. (6) I forhold til vores patient, har vi reflekteret over, at han mistede sin kone for 12 år siden, og det kan måske påvirker ham i nutiden og eventuelt fremtiden. I dette tilfælde vil det være en idé, at tage snakken med ham om, hvordan han har det - både om konens død, men også om børnene, som er handicappet. Vi har også overvejet, om hans sygdomme har påvirket hans arbejdsliv og i så fald, i hvilken grad?

Situation: Patientens situation er udgangspunkt for sygepleje og omsorg. Situationen er præget af uforudsigelighed og foranderlighed. (6) Vi skal møde patienten, hvor han er i den situation han står i. Selvom han har diabetes og der er mange der har diabetes, så er han helt unik og han kan sagtens skille sig ud fra andre, man kan ikke forudsige hvordan han reagerer og hvordan han mestrer sin sygdom. 

Erving Goffman: Han snakker om stigmatisering. Der er 3 former for stigma: De kropslige (noget som er "grimt", f.eks. en stor næse), karaktermæssige fejl (Det kan f.eks. være ADHD), Tribale (Det er racemæssigt, noget man ikke kan ændre, det er uforanderligt f.eks. køn). Goffman snakker endvidere om primær stigmatisering (Det er førstehåndsindtryk, det er når man begynder at undre sig) og sekundær stigmatisering (Når man påtager sig den stigmatisering/rolle). (9) I forhold til vores patient, der har diabetes, så kan han blive stemplet af samfundet, fordi han er diabetiker, som anses for at være selvforskyldt (type 2 diabetes). Så kan patienten blive set på, som ham diabetikeren fremfor det individ han egentlig er, og hvis han så "accepterer" dette, så påtager han sig den stigmatisering/rolle, som samfundet giver ham. Det kan være svært at afvige fra denne stempling, hvilket kan føre til den konsekvens, at vedkommende bliver identitetsændret. 

Michel Foucault: Han er fransk læge-søn og har studeret filosofi og psykologi, og er professer i tankesystemets historie. Han sætter fokus på udstødelse i samfundet og ønsker, at fratage os de sandheden vi bygger vores tilværelse og selvforståelse på.(13) Samfundet har indrettet nogen faste rammer i forhold til vores patient, som er diabetiker. Foucault synes dog, at flere burde gå imod strømmen og ikke bliver underkastet af samfundet. Vores patient vil indgå i systemet hver dag pga. hans sygdomme, og hvis ikke han går sine egne veje, så kan han let blive set på som en marionet dukke, der følger med strømmen. Foucault fremstiller situationen som mere eller mindre fortabelse. 

Jürgen Habermas: Habermas er kritisk tænkende og mener at vi skal kunne argumentere og skabe forandring. Det er noget, som vi absolut skal gøre! Han er en tysk filosof, sociolog og teoretiker, som tager udgangspunkt i samfundsvidenskaben. Den teori han har fået mest indflydelse på er teorien om system og livsverden. Systemverden er økonomien, kontrollen, effektivitet og fremmedgørelse, hvorimod livsverden er erfaring, hverdagsliv, kultur og gensidig forståelse. Han mener, at systemet koloniserer livsverden, da vi lever i kriser, som nødvendiggør, at styrringssystemerne skal udvides. Det går udover livsverdenen, fordi den fornuftige og frie kommunikation fortrænges selvom den alene kan opnå moral, personlig identitet og skabe mening. (12) Det kan få negative konsekvenser for vores patient, da han vil indgå i et samfund, hvor han vil blive glemt det meste af tiden, og hvor kommunikationen vil være målrettet og kontrolleret i stedet for, at folk har en gensidig forståelse af, hvad det er der sker med ham, og hvad han har været ude for med hans sygdomsforløb. Med hensyn til os, som sundhedspersonale er vi forpligtet til at handle på en kommunikativ og argumenterende måde, da vi har en faglig viden. Når vi tager udgangspunkt i vores patient vil vi gerne skabe relationer og forebygge senkomplikationer for ham. 

Pierre Bourdieu: Han arbejder med begrebet habitus. Habitus er kropsliggørelse af vores objektive livsvilkår. Dvs. alle de påvirkninger, sociale erfaringer og det man har været igennem sprogligt og kropsligt, indoptages og lagres i kroppen og bliver til vores habitus. Det er hvor man handler ubevidst.(8)(12) Vores patients livshistorie kan påvirke ham og hans beslutninger i livet pga. den "rygsæk" han kommer med. Habitus er et produkt af vores kapital. Bourdieu snakker om et økonomisk, socialt og kulturelt kapital. I forhold til vores patients sociale kapital ved vi, at han ikke har et ret stort netværk og derfor heller ikke er særlig socialt. Da han er en ældre mand, har han nogle værdier og normer, som han kommer med og som han er opvokset med, som gør ham til den han er. 

Familie, køn og netværk

Familie er et vidt begreb, da der findes mange forskellige variationer af at være en familie.(11) Vores borger mistede sin kone for 12 år siden. Han har to voksne drenge, som er handicappede. På trods af drengenes handicap ses han med dem, og tager sommetider i sommerhus med dem.

Socialt netværk beskrives som ”En betegnelse for en persons samlede sociale relationer” (Raum, K.R. i Niklasson G. 2006). Vores borger har et begrænset socialt netværk. Hans kone er død, og hans to sønner er voksne. Hans sygdomme gør det vanskeligt for ham at komme ud af huset og være social med andre. Da han ikke kommer ud, kommer han til at isolere sig fra sociale fællesskaber. Derfor bliver han ensom. Der er en sammenhæng mellem netværk, sundhed og trivsel. Da han ikke rigtig har nogle relationer til andre mennesker, kan det få betydning for hans livskvalitet, sundhed, helbred og overlevelse. 

Kønsroller viser, hvilke forventninger man har til det, at være mand eller kvinde. Kønsroller knytter sig ofte til de samme mønstre. Fx. kvindes rolle er, at skabe tryghed for børn, samt opdrage dem og mandens rolle er at forsørge familien. (10)

Mænd og kvinder reagerer forskelligt på sygdom. Mænd har en tendens til at distancerer sygdommen. Ronkedoren er en gammel hanelefant som lever adskilt fra flokken. Hvilket passer godt på vores borger, som også lever alene. Ronkedoren er en metafor for at distancere sin sygdom. (17)

(Ronkedormodel)